Flřtilei­ir
Nefnd: Atvinnu- og menningarmßlanefnd
N˙mer: 83
TÝmi: 00:00
Sta­ur:
Dagsetning: 18. aprÝlá2008

Fundarger­

MŠtt voru: Kristjßn G. Jˇhannsson, forma­ur, ┴slaug J. Jensdˇttir, varaforma­ur, Sigur­ur Hreinsson, Kßri ١r Jˇhannsson og Henry BŠringsson Ý sta­ Gu­mundar ١rs Kristjßnssonar.


Einnig sßtu fundinn Stein■ˇr Bragason frß rß­gjafafyrirtŠkinu Alsřn og Neil Shiran ١risson frß Atvinnu■rˇunarfÚlagi Vestfjar­a, sem rita­i fundarger­.


Dagskrß fundarins:



1. Verkefnatill÷gur frß Vinnumßlastofnun. 


Till÷gur frß Vinnumßlastofnun voru rŠddar, en kominn er fram grunnur a­ eftirfarandi verkefnum; G÷ngulei­ir og gri­asta­ir Ý vÝkingabygg­. Fley og fornir gripir Ý vÝkingabygg­. Va­mßl og vÝkingamunir. Vaskir vÝkingar vi­ vÝkingami­. Hver bjˇ hvar. Regla ß ritin. SamtÝmaheimildir.  Fyrir nßnari upplřsingar er vÝsa­ Ý verkefnatill÷gur frß Vinnumßlastofnun. Verkefnin eru Ý umsˇknarferli og er Vinnumßlastofnun Ý samtarfi vi­ Alsřn um verkefni­.



2. St÷­uskřrsla frß Alsřn.


Alsřn hefur unni­ a­ verkefnum me­ Vinnumßlastofnun sjß nßnar Ý li­ 1.



3. Tillaga frß 241. fundi bŠjarstjˇrnar ═safjar­arbŠjar.


┴ 241. fundi bŠjarstjˇrnar ═safjar­arbŠjar ■ann 2. aprÝl s.l., lag­i GÝsli H. Halldˇrsson, bŠjarfulltr˙i, fram svohljˇ­andi till÷gu meirihluta a­ ßlyktun vi­ 3. li­ 81. fundarger­ar atvinnumßlanefndar. BŠjarstjˇrn sam■ykkti a­ vÝsa till÷gunni til atvinnumßlanefndar til sko­unar og var tillagan sem slÝk ■vÝ ekki borin upp ß fundi bŠjarstjˇrnar a­ sinni.  


,,BŠjarstjˇrn ═safjar­arbŠjar lřsir ■vÝ yfir, a­ h˙n er andsn˙in ■vÝ a­ sveitarfÚl÷g ˙thluti bygg­akvˇtum og ˇskar eftir ■vÝ a­ sjßvar˙tvegsrß­uneyti­ losi sveitarstjˇrnir vi­ ■ann kaleik.?


Atvinnumßlanefnd rŠddi um till÷guna og vÝsa­i til bŠjarstjˇrnar eftirfarandi ni­urst÷­u: 


Atvinnumßlanefnd ═safjar­arbŠjar telur a­ sveitarstjˇrn eigi a­ ˙thluta bygg­akvˇtanum og setja einfaldar reglur til langs tÝma um ˙thlutunina, ■annig a­ ˙tger­ara­ilar geti skipulagt ˙tger­ sÝna me­ tilliti til ■ess.





Sigur­ur Hreinsson skila­i inn sÚrßliti:  Sigur­ur telur a­ stjˇrnv÷ld ■urfi n˙ ■egar a­ fara Ý endursko­un fiskvei­istjˇrnunarlaga, Ý kj÷lfar ß ßliti mannrÚttindanefndar Sameinu­u Ůjˇ­anna.  L÷g­ ver­i ßhersla ß a­ bygg­ir landsins fßi noti­ nßlŠg­ar vi­ au­lindir hafsins til jafns vi­ a­rar au­lindir ß landi og gagnist ■eim sem vi­ hana b˙a.  Er Ý ■eim efnum  vÝsa­ til 1. gr. laga um stjˇrn fiskvei­a.  Me­ ofangreindum ßherslum mß losna vi­ ■a­ ■rŠtuepli sem bygg­akvˇtinn er, ■rßtt fyrir gˇ­an ßsetning.



4. Raforkumßl ß Vestfj÷r­um


S÷lvi Sˇlbergsson, framkvŠmdarstjˇri orkusvi­s OV,  fˇr yfir mikilvŠg atri­i hva­ var­ar flutningskerfi og afhendingarsta­i ß Vestfj÷r­um.  Ljˇst er a­ ef ß a­ gera ˙rbŠtur ß afhendingar÷ryggi myndu ■a­ ver­a mj÷g fjßrfrekar a­ger­ir.   Margir ˇvissu■Šttir eru til sta­ar og hagkvŠmnin ekki fyrir hendi enn sem komi­ er.  Hugmyndir um Glßmuvirkjun voru rŠddar og eru ■Šr hugmyndir Ý ßkve­inni vinnslu og er veri­ a­ sko­a ߊtlanir og uppfŠra g÷gn var­andi hana.  Einnig fˇr S÷lvi yfir fyrirsjßanleg verkefni og m÷guleg ■rˇunarverkefni.


Henry BŠringsson lag­i fram eftirfarandi till÷gu: Atvinnumßlanefnd gerir ■ß till÷gu til bŠjarstjˇrnar ═safjar­arbŠjar a­ h˙n feli bŠjarstjˇra a­ hefja vi­rŠ­ur vi­ i­na­arrß­uneyti um a­ ■a­ beiti sÚr fyrir ■vÝ a­ undirb˙ningur a­ nřrri virkjun ß Glßmuhßlendinu ß vegum Landsvirkjunar sf e­a Orkub˙s Vestfjar­a ohf ver­i hra­a­.



Greinarger­ me­ till÷gu frß Henry:


═safjar­arkaupsta­ur haf­i Ý upphafi heimskreppunnar miklu 1929 ■ß forsjßlni til a­ bera a­ rß­ast Ý byggingu vatnsaflsvirkjunar Ý botni Skutulsfjar­ar, Fossavatnsvirkjunar, sem tekin var Ý notkun 1937.  ═ mi­ri seinni heimsstyrj÷ldinni rÚ­st bŠrinn Ý stŠkkun virkjunarinnar me­ byggingu, Nˇnvatnsvirkjunar sem tekin var Ý notkun 1946.  Kjarkur og framsřni ■essara manna er a­dßunarvert og skila­i ═safir­i vel fram ß veg ß ■eim tÝma. 


N˙ er aftur ■÷rf a­ger­a og ■a­ er vel a­ ═safjar­arbŠr hreyfi ■vÝ mßli af alv÷ru.  ┴ lestri skřrslu Landsnets hf um styrkingu rafdreifikerfisins er ljˇst a­ Vestfir­ingar b˙a vi­ verulega skert afhendingar÷ryggi Ý raforkumßlum.  Allar lei­ir til ■ess a­ auka ÷ryggi­ me­ lÝnubyggingum og/e­a strengl÷gnum inn ß Vestfir­ina eru dřrar og ˇhagkvŠmar.  S˙ lausn sem gagnast mundi Vestfir­ingum og ■jˇ­arb˙inu best vŠri a­ byggja hÚr virkjun sem dyg­i fyrir allt svŠ­i­.  ═ ritinu Innlendar orkulindir til vinnslu ß raforku (I­na­arrß­uneyti­ 1994) segir:  ?Glßmuvirkjun: Safng÷ng frß Vatnsdalsß a­ Fjar­arß Ý Hestfir­i. Sta­setning virkjunar Ý Hestfir­i. Fleiri sta­setningar koma til greina. Forathugun (um 450 GWh/a); lÝklega fremur ˇhagkvŠm.?


SÝ­an ■etta var rita­ eru li­in 14 ßr, kr÷fur orkukaupanda, tŠkni og forsendur hafa breyst miki­ ß ■eim ßrum sem li­in eru, svo ■essi or­ eiga kannski ekki vi­ Ý dag.  Eins hefur bor- og gangnatŠkni fleygt fram og a­ ÷llum lÝkindum yr­i n˙ virkja­ ni­ur a­ Mjˇlkßrvirkjun og ■annig komist Ý beint samband vi­ stofnlÝnurnar.  Virkjun af ■essari stŠr­argrß­u dygg­i ÷llum Vestfj÷r­um og r˙mlega ■a­.  ŮvÝ spß Landsnets gerir rß­ fyrir 262,5 GWh/a ßri­ 2022.  Og me­ fyrirhugu­um styrkingum ß dreifikerfi Landsnets frß Mjˇlkß um Vestfir­i yr­i afhendingar÷ryggi og jafnframt orkuframlei­sla trygg­ um ˇkomna tÝ­.  Ůessi framkvŠmd opna­i jafnframt ß gj÷rbreyttar forsendur til fyrirtŠkjarekstrar af ÷llu tagi.


Einnig fjalla­i atvinnumßlanefnd um  eftirfarandi bˇkun ß bŠjarstjˇrnarfundi 17. aprÝl  s.l. og lag­i ßherslu ß hana. Ingi ١r ┴g˙stsson lag­i fram svohljˇ­andi till÷gu a­ bˇkun ßsamt greinarger­ vi­ 9. li­ 569. fundarger­ar bŠjarrß­s.


,,BŠjarstjˇrn ═safjar­arbŠjar ˇskar eftir skřrum sv÷rum frß i­na­arrß­uneytinu um ■a­ hvernig rß­uneyti­ hyggst byggja upp raforku- og gagnaflutningakerfi til bŠjarfÚlagsins ß nŠstu ßrum.


Ůß telur bŠjarstjˇrn a­ n˙ sÚ lag til a­ fara Ý Ýtarlegar rannsˇknir ß virkjanakostum ß Vestfj÷r­um, til lengri tÝma liti­ s.s. me­ ■rˇunar- og rannsˇknarverkefnum ß svi­i sjßvarfalla- og sjßvarstraumavirkjana ß svŠ­inu.?



Greinarger­:


Ni­ursta­a ßfangaskřrslu Landsnets um flutningskerfi til Vestfjar­a er s˙, a­ ßrei­anleiki raforkuafhendingar er lŠgstur ß Vestfj÷r­um. SlÝkt ßstand er ˇvi­unandi og hafa Ýb˙ar ═safjar­arbŠjar fengi­ a­ kenna illa ß ■vÝ Ý vetur.


Fjßrfestingarstofa skila­i skřrslu um sta­arvalsathuganir fyrir net■jˇnab˙ Ý mars sl. Ůar kemur fram a­ ═safjar­arbŠr kemur ekki til greina til uppbyggingar net■jˇnab˙s, vegna ■ess hve ßrei­anleiki raforkuafhendingar er lÚlegur og vegna ■ess a­ bŠjarfÚlagi­ er ekki vi­ ljˇslei­arahring. Gera mß rß­ fyrir a­ ■essir ˇkostir sÚu ˇbŠrilegir flestum fyrirtŠkjum Ý n˙tÝmaatvinnuhßttum.


I­na­arrß­herra hefur oftar en einu sinni lřst ■vÝ, a­ hann leggur ßherslu ß ˙rbŠtur Ý ■essum mßlum ß Vestfj÷r­um. ŮvÝ kallar bŠjarstjˇrn ═safjar­arbŠjar eftir skřrum sv÷rum frß i­na­arrß­uneytinu um ■a­ hvernig ■a­ Štli a­ tryggja afhendingu orku til Ýb˙a Ý ═safjar­arbŠ og byggja upp gagnaflutningakerfi ß nŠstu ßrum.





Frekari umrŠ­um var fresta­ undir ■essum li­ fram ß nŠsta fund.



5. A­alskipulag ═safjar­arbŠjar 2008-2020 -  greinarger­ og spurningar.


Lagt var fram frß tŠknideild ═safjar­arbŠjar greinarger­ og spurningar vegna vinnu vi­ A­alskipulag ═safjar­arbŠjar 2008-2020.


Nefndarm÷nnum var fali­ a­ koma me­ till÷gur a­ sv÷rum fyrir nŠsta fund.



6. Skřrsla um net■jˇnab˙


L÷g­ fram skřrsla Fjßrfestingarstofu, dags. Ý mars 2008. Skřrslan gaf neikvŠ­a ni­urst÷­u fyrir ═safjar­arbŠ var­andi sta­setningu net■jˇnab˙s og voru helstu neikvŠ­u ■Šttirnir ÷ryggi gagnaflutninga og rafmagnstenginga.   Frekari umrŠ­ur um ■etta  mßl fara fram ß nŠsta fundi undir dagskrßrli­num Rafmagns÷ryggi.


Fleira ekki gert, fundarger­in upp lesin og sam■ykkt, fundi sliti­ kl. 18:30.


Kristjßn G. Jˇhannsson, forma­ur.


Kßri ١r Jˇhannsson. 


┴slaug J. Jensdˇttir.   


Sigur­ur Hreinsson.


Henry BŠringsson. 


Shiran ١risson.



Vefumsjˇn